Hvordan arbejder Gud?

Den måde Gud arbejder på i vores liv er helt modsat af hvordan verden arbejder i vores liv. Dette skyldes at Gud ikke er AF denne verden, og derfor er vi i Jesus Kristus heller ikke AF denne verden, men vi er I denne verden. Dette er to meget forskellige ting. Så Guds veje er ofte meget forskellig fra den måde vi ville takle tingene på i verden.

Jo tættere og jo mere intim en relation vi har med Gud, jo mere “skøre” ting vil han bede os om. Det er fordi han kan se, at vi stoler på Ham. Vi er værd at stole på, og det er derfor vi hører historier om folk der rejser fra deres hjem og flytter til et andet land, når Gud siger det til dem. Det er en meget anderledes måde at leve på. Jeg kendte en familie, hvor Gud sagde til dem, at de skulle flytte til et andet land, og pengene til rejsen kom tre dage før de skulle rejse. Gud kommer aldrig for sent, men nogle gange er han heller ikke tidligt på den. Nogle gange, ofte, skal vi lære at vente på Gud. Vi har brug for at være tålmodige. Se videoer om tålmodighet, om udholdenhet og Guds veier.

En ting vi skal lære er at stole på Gud. Vi skal lære at stole på Guds timing. Han kan se fremtiden, og det kan vi ikke, og derfor har vi brug for, at Han taler til os om hvornår vi skal være stille eller handle.

Gud er for alle der har en sult i sjælen. Den sult i sjælen er noget alle kan relatere til. Sulten er en naturlig ting, for den får os til at søge. Sulten vil aldrig få en ende, indtil vi lever i et tæt intimt forhold med Gud. Her taler jeg ikke om det gudelige, guddommelige eller gudelignende, jeg taler om Jesus.

Alle søger: Rige, fattige, svage og stærke. Vi søger det igennem forskellige ting. Igennem kærligheden i et forhold, igennem penge, igennem berømmelse, igennem det at gøre ting der får os til at føle vi er vigtige. På alle områder er det noget vi tror vi skal hente uden for os selv. Vi søger alle efter fred og kærlighed. Ikke kun som fred i hovedet, for det betyder kun, at der vil være fred nogle gange. Nej, vi søger efter Guds fred, som er evig, uanset situation. Alle andre ting holder kun i en periode, det at leve i Guds kærlighed og fred udløser den nye skabning i os, og vi får lov til at opleve hans frihed, glæde, kærlighed og fred. Vi kommer med andre ord til at leve det.

Det er derfor at Paulus kunne skrive de smukkeste ting om kærlighed i fangeskab, i en kælder, mens han bare ventede på at dø. Han levede i Guds kærlighed og fred.

Det er det vi længes efter at leve i hele tiden. Ikke kun når vi har en god dag, for den følelse vil ikke vare ved, men altid, hele tiden, uanset omstændigheder. 

Hvad var det Paulus vidste? Hvad var det inde i ham, der gjorde det muligt for ham at leve, ikke kun udholde, men leve i Guds kærlighed og fred under disse omstændigheder? Det var fordi han levede i Guds kærlighed, som er en overnaturlig naturlig kærlighed. Guds ånd – Helligånden – er overnaturligt naturlig. Det betyder, at Hans kærlighed og ånd kan gøre ting, som vores menneskelige sind slet ikke kan forstå. Og det er Helligånden, der gjorde det muligt for Paulus.

Bøn

For at kunne høre Gud har vi ikke kun brug for at vide, hvordan vi taler til Gud. Vi har også brug for at vide, hvordan Gud ser os, da det er en meget anderledes måde end den måde vi ser os selv. Gud ser os igennem den retfærdighed han har givet os. Når vi ved dette og lever i en konstant bøn for at forstå hvor afhængige vi er af Gud, bliver det let at høre ham og leve med ham. Det at være i konstant bøn betyder, at vi lever i forståelse af vores afhængighed af Gud. I en menneskelig term kunne man vel sige, at vi har brug for at lære at hænge ud med Gud.

Forvirringen er nogle gange denne: Vi kan kun se vores egne fejl og mangler, men Gud ser al den retfærdighed, nåde, kærlighed, styrke og mod han har givet os, igennem Jesus, fordi han tog alle vores synder. Gud kan ikke se nogen fejl eller synder i os. Vi er skabt perfekte, fordi Jesus tog vores synder. Det er derfor vi skal se på Jesus’ ansigt, for når vi gør det, ser vi ikke længere på vores problemer, men på ham. For Gud er der er ikke noget problem der ikke kan blive løst, derfor må vi se på Jesus.

Vi kan kun betragte en ting af gangen, og dermed forstå hvem vi er. Så der er mange realisationer når vi vender os mod Jesus.

Se eller lytt til preken om bønn her:
Video on Youtube >>
Audio on Soundcloud >>

At give vores bønner til Gud

Dette betyder, at du i stedet for at fortælle Gud hvordan bønnerne skal være GIVER dine bønner til ham. Du fortæller Gud om problemet, og så LYTTER du til Gud. Du fortæller Gud, at han give dig nåde til at handle, hvis han vil have du skal gøre noget, ellers vil du forblive stille. For når vi selv gør ting uden Guds nåde, gør vi ofte tingene værre.

Fordi Guds måde at løse og hele tingene er meget bedre, vil løsningen altid ende meget bedre, når vi lader ham tage styringen og stoler på ham. Han er trods alt altvidende, og det er vi ikke. Derfor er det så vigtigt, at vi giver vores bønner til Gud.

I stedet for at bede: ”Giv mig”, skal din bøn være: ”Gør mig til den person, du ønsker jeg skal være”. Når vi siger: ”Giv mig”, er det offeret i os der beder. ”Fiks mit liv, Gud. Gør det her for mig, Gud, så jeg ikke behøver at gøre noget. Giv mig, giv mig, giv mig, Gud”. Når vi beder med den retfærdighed, Gud har givet os, så lytter vi, for vi giver os selv til Gud og spørger Gud om hjælp på en helt anden måde. Det er lige som at sige tak efterfølgende. Det giver simpelthen en helt anden tone i vores bøn. Det er en slags taksigelsesbøn, selv når vi beder om hjælp.

Når vi beder “giv mig”-bønnen, kan vi ikke høre, hvad det er Gud vil have os til. Hvis vi f.eks. drømmer om at få et nyt job, så tænker vi, at vi kan få det ved at sende en masse ansøgninger ud. Og så få et opkald til et jobinterview, eller måske endda til flere. Måske får vi så et job på denne måde. Det vi gør, når vi beder i denne situation er at sige: ”Gud, giv mig dette job, jeg har virkelig brug for det.” (Læg mærke til at vi slet ikke lytter til Gud, men tager udgangspunkt i os selv). Og så leder vi måske efter et job i avisen. Vi har stadig ikke spurgt Gud om hvad vi skal gøre og lyttet efter det. Vi søger måske for mange jobs. Vi begynder at blive frustrerede, og vi begynder at blive vrede på Gud, og vi bliver mere frustrerede, fordi: “han ikke lytter”, og vi begynder at flytte os væk fra Gud.

På den anden måde, når vi giver os selv til Gud, giver vi vores bøn til Gud, og så LYTTER vi. Og i det vil Gud f.eks. sige: ”Ring til den og den”. Og det viser sig, at den person kan tilbyde et job, der faktisk er meget bedre end du troede muligt. Måske med højere løn, bedre arbejdstimer, tættere på hjemmet, så det passer ind med familien, eller højst sandsynlig alle de ovenstående. Ser du, Gud vil give dig et fyldestgørende liv, ikke et der er bare lidt bedre, men et MEGET bedre, større liv.

Vi har brug for at lytte meget mere, i stedet for at dirigere Gud rundt og fortælle ham, hvad han skal gøre for os hele tiden.
For når vi lytter til Gud, kan han føre os ind i meget større planer, som vi slet ikke kan forestille os.

Åndelig krigsførelse

Når vi beder, udfører vi åndelig krigsførelse. Vi deklarerer sandheden om os selv og hvem vi er i Kristus. Og når vi gør det, kan fjenden ikke længere få foden indenfor i vores liv. Det er noget vi har brug for at gøre hver dag i vores liv, for fjenden “går omkring som en brølende løve i gaderne”. De små ting i livet er som regel dem der kan blive et stort problem, hvis vi ikke løser dem med det samme.

Det er der fjenden får en chance for at få en fod i døren, og hvis vi ikke konfronterer det øjeblikkeligt, går han hele vejen ind gennem døren. Det er et meget større problem at få ham ud, når han først er kommet ind.

Fjenden taler til dig med en lillebitte stemme, som kan være meget nem at overhøre. Han hvisker i vores indre. Siger ting som holder os væk fra glæde. Han siger ting som: ”Det kan du ikke finde ud af. Sidste gang du gjorde det, gik det dig ikke godt, hvad får dig til at tro at du kan gøre det nu? Hvad vil andre tænke om dig, hvis du gør det? Hvis du er klar til at stå frem og klare dig selv, vil du ikke have nogen som helst. De vil forlade dig, de vil tro du er skør, de vil holde op med at kunne lide dig, de vil holde op med at give dig ting som de gør nu, og det er jo ikke særlig meget, men det er bedre end slet ingenting.”

Læg mærke til, at han tager en gammel synd og skaber en ny.

I den åndelige sfære forgår der en åndelig krigsførelse. Der er verdensherskere, og det er dem vi kæmper imod. Det er derfor vigtigt, at vi fokuserer på den åndelige sfære først og lærer at udføre åndelig krigsførelse. Vi har brug for at kende forskellen på hvad der er fra Gud og hvad der er fra verdensherskerne, når vi kigger ind i den åndelige sfære.

Ting opstår først i det åndelige, og derefter vil de lande i den fysiske sfære. Så vi har brug for at se efter hvad der er ånd og kommer fra Gud, og hvad der kommer fra fjenden.

Vores spirituelle gaver er fra Gud. Det er derfor at Gud arbejder igennem os. Det er vigtigt ikke at tage fejl af dette og det åndelige og den alternative verdenen som jeg selv fulgte i mange år. De har ingenting med Jesus å gjøre og er ikke fra Gud. Du kan læse om det eller se video der jeg forteller om det her.

Vi har brug for at vække disse gaver til live. De har brug for at blive udløst, og de kan kun blive udløst, når vi bruger dem. Og i dette har vi brug for at være sammen med nogen der kan lære os, hvordan vi bruger dem. En person som er i en intim tæt relation med Gud, for så vil det der udløser gaverne komme hurtigere. Det er som regel sådan.

Nogle gange udløser Gud dem igennem intens bøn, fordi Gud ser på hjertets kvaliteter, nogle gange sker det igennem en stor krise, og nogle gange ved sygdom, blot for at nævne nogle eksempler. Men de fleste gange sker det igennem en anden person, og det er også derfor vigtigt, at vi skaber et fællesskab, går i kirke og beder for hinanden, deler liv med hinanden.

Prøv at forestille dig dette eksempel: Du har et talent for at spille fodbold, men hvis du aldrig spiller med nogen, blive du aldrig bedre, og du udvikler dig heller ikke. Vi har brug for andre for at kunne spille. Vi kan ikke spille fodbold alene. Og for at blive virkeligt gode har vi brug for en rigtig god træner, en der er dedikeret. Det er ikke godt at have en træner, der kun tænker på at tjene penge. Så får vi ikke det bedste ud af vores talent, fordi vi har ikke en træner der vil yde sit bedste. Vi har brug for at være sammen med nogen som kan give det bedste, for så kan vi også blive de bedste.

Hvis du vil lære åndelige krigsførelse, vil det ikke gavne noget at henvende dig til gymnastiklæreren. Nej, du må gå til den lærer som kan undervise dig i åndelig krigsførelse.